Studenterkørsel
Den BEDSTE køretur nogensinde!
Vi tilbyder også Studenterkørsel – se mere på Køreturen.dk
Hvis I leder efter en bil til eksamenskørsel eller studenterkørsel , som det hed tidligere, behøver I ikke lede længere.
Vi tilbyder jeres køretur i en original GMC militær lastbil fra 1943. Et køretøj der virkelig bliver set og får stor positiv opmærksomhed, hvor den kommer frem!
Bilen har plads til 24 personer på ladet. Vi kan godt have 25 personer med, men der skal bare sidde en i førerhuset. Lastbilen er selvfølgelig opbygget, så I kan stå op under kørslen! Skal vi stå op på hele turen? NEJ – der er fastmonterede bænke, som kan vippes op i bilens sider, hvis I hellere vil stå op og danse og synge
Vi tilbyder studenterkørsel primært i Østjylland, men kører i hele Jylland.
Bilen har naturligvis installeret lovpligtigt kontrolapparat, og den er med benzinmotor, så den må køre alle steder, også i miljøzonerne i de større byer.
Vi er altid 2 uddannede lastbilchauffører på bilen, der har den nødvendige chaufføruddannelse. Den ene styrer bilen, mens den anden styrer GPS’en og finder vej samt holder styr på, hvad der sker på ladet under kørslen – uden at holde øje med jer
Det betyder for jer, at I ikke skal have en siddende i førerhuset på skift og vise vej, men at I alle kan feste sammen på ladet. Vi har rigtig godt styr på sikkerheden, og Studenterbilen er opbygget med omtanke. Der ikke er risiko for at falde ud over siderne eller bagenden. Derved undgår vi kedelige eller farlige episoder med personer, der – måske – kravler op på eller ud fra bilen.
Selvom vi har valgt altid at være 2 chauffører på bilen, er vores pris for køreturen stadig rigtig konkurrencedygtig.
Vores lastbil er udstyret med et stort musikanlæg med bluetooth tilslutning af jeres telefoner, så I selv kan styre musikken, og der er opladnings mulighed til jeres telefoner.
Som en af de eneste biler i branchen har vi kopholdere i begge sider, så jeres dåser og plastic krus ikke vælter rundt mellem jer, når vi kører. Der er også et skab på siden af bilen til jeres tasker, net og trøjer, så de ikke bliver badet i drikkevarer på ladet.
Bilen er med fast tag, så solen ikke bager jer i hovedet. Siderne på ladet er rullet op, så bilen er helt åben, men de kan rulles ned, hvis det skulle vise sig at være regnvejr på dagen. Taget gør også at ingen kan “stikke hovedet op over bilen” med yderligere farlige situationer til følge.
Original GMC CCKW 353 militær lastbil årgang 1943, ombygget til formålet: